Amin Skov

Amin Skov

Projektleder

Amin startede som køkkenmedhjælper tilbage i 1993, og har været selvstændig restauratør gennem en lang årrække. Amin har desuden været tilkoblet flere virksomheder i fødevarebranchen som rådgiver, F&B manager og konceptudvikler.

Amin startede sin karriere med salg af storkøkkener i 2016 hos Krab storkøkken, som projektansvarlig. Her var Amin ansvarlig for gigant-projektet med etablering af alle køkkenfaciliteter i Royal Arena.

I slutningen af 2017 startede Amin som konsulent hos Kpa Company, og har siden gennemført mange flotte og kreative projekter med stor succes. Kendetegnene for Amins projekter er, at der er fuldt engagement før, under og efter – præcis som det skal være. Amins telefon er altid åben.

Når der skal rådgives og tegnes storkøkkener anvender Amin sine mange år som bruger af et storkøkken, så jeres køkken kommer til at fungere i praksis, og ikke kun på papiret. Amin er grundig i sin tilgang til projekter og har tilegnet sig viden omkring 3D tegninger for, at kunne lave realistiske illustrationer FØR vi går i gang.

Skulle der undervejs opstå en uforudset hændelse, holder Amin hovedet koldt. Gang på gang vinder Amin de større sager på grund af sin grundighed samt professionelle og tillidsvækkende karakter, som han også efterfølgende lever op til.

Amin har arbejdet med mange store projekter: Royal Arena, Experimentarium, Stjernen, Vores største projekt til dato på Cecilies, Bakken (adskillige køkkener efter stor brand i 2018), Flammen, Bronuts, Ild Pizza, Sultan Palace, Restaurant Zafran, Engelsholm Slot og mange mange flere.

Spidskompetencer:

Amin er rigtig god til store projekter og total leverancer, hvor der ønskes en samlet pakke og projektstyring fra både udstyr i køkken, restauranten samt alle områder og miljøer op til. Amin er yderst grundig og dygtig, ikke blot i tegne fasen, men også i sin planlægning af det komplette projekt. Amin løser desuden uforudsete hændelser på en hurtig og effektiv måde gennem sine gode idéer og store netværk.

Amin er rigtig god til byggeprojekter samt nyetableringer og deltager gerne i hele den rådgivende fase. Desuden har Amin oparbejdet et speciale i køle- og fryserum i alle størrelser og udformninger – med eller uden montering.

Kontakt Amin direkte på amin@cateringinventar.dk eller tlf. 20838311
Image